Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel på kun andet semester
: 08.05.2025

Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel på kun andet semester
: 08.05.2025

Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel på kun andet semester
: 08.05.2025
: 08.05.2025
Af Mads Sejer Nielsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: AAU
Der var hverken tale om cardio, kadence eller ”OP FRA SADLEN!”, da seks arbejdsomme 2. semesterstuderende fra Aalborg Universitet udgav deres videnskabelige artikel om elektrospinning.
Med benhård flid kunne de kalde sig forfattere under et år efter starten på deres uddannelse – en præstation, der betegnes som både ”ekstraordinær” og ”meget imponerende” af deres underviser og lektor Peter Fojan.
Et lysende eksempel: QR-kode spundet ind i plastik
I projektet har de studerende spundet en selvlysende QR-kode via såkaldt near-field elektrospinning ind i en måtte af plastik. Denne metode gør det muligt at indpakke informationer i selve materialet – fx hvilket materiale genstanden er lavet af – lidt i samme stil som med vandmærkerne på pengesedler.
Selvom man før har spundet fibre af plastik med near-field teknikken, er de studerende de første til at gøre det med en type plastik, som ikke kan opløses i vand. De er også de første til at lave en QR-kode, der kan læses, printet ind i en måtte bestående af celluloseacetat via far-field elektrospinning.
Det har imponeret vejleder og lektor ved Aalborg Universitet, Peter Fojan:
”Det er meget imponerende, at de kunne tage deres projekt så langt, at det resulterede i en forskningsartikel. Det er helt ekstraordinært at nå så langt for 2. semesterstuderende,” siger han.
Et resultat af PBL-modellen
Det er blandt andet med udgangspunkt i Aalborg Universitets PBL-model, at de studerende har haft mulighed for at give sig i kast med projektet i universitetets laboratorier. Det har både givet dem mulighed for at lægge flere timer og samtidig se resultaterne af deres flid.
”Vi har sigtet efter ’et højere mål’ end blot en god karakter – og det at lykkes gør én mere motiveret for næste projekt. Det er noget af det, der giver anerkendelse, og det føles sejt at gøre det på andet semester,” siger Frederik Hejgaard Gram.
Han bakkes op af studiekammeraten Helene Halsen Malling:
”Det var processen, der var det mest interessante – spørgsmålet om det kunne lykkedes. Vores vejleder ville også gerne have, at det skulle lykkedes, og så får man nok lidt mere blod på tanden og bruger lidt flere timer i laboratoriet,” siger hun.
Brugbart for tekstilindustrien
Elektrospinning er en proces, hvor en væske – typisk en polymeropløsning såsom plastik – udsættes for en høj elektrisk spænding for at producere fibre.
Når en tilstrækkelig høj spænding påføres en væskedråbe, bliver væsken ladet, og elektrostatisk frastødning modvirker overfladespændingen, hvilket får dråben til at strække sig.
Ved et kritisk punkt bryder en strøm af væske ud fra overfladen – kendt som en Taylor-kegle. Hvis den molekylære sammenhængskraft i væsken er tilstrækkelig høj, dannes en ladet væskestråle, som strækkes og tyndes ved en piskende bevægelse forårsaget af elektrostatisk frastødning, indtil den endeligt deponeres på en jordet opsamler.
Processen med fiberspinning kan være godt nyt for tekstilindustrien, hvor man kan inkorporere information om, hvilket materiale der er i tekstilerne, og derved gøre sorteringen og genanvendelsen nemmere.
En anden anvendelsesmulighed ligger inden for vandmærkning.
Du kan læse Michael Petersen, Noah Frederik Hallundbæk Bang, Liva Skou Boysen, Maria Ahrenst-Mortensen, Frederik Hejgaard Gram og Helene Halsen Mallings artikel her.
Fakta
Hvad er Near-Field Elektrospinning?
Near-field elektrospinning (NFES) er en teknik, hvor ultratynde fibre af polymerer spindes ved hjælp af en elektrisk ladning – men med en meget kort afstand mellem nål og opsamler, typisk få millimeter. Denne korte afstand giver langt større præcision end traditionel elektrospinning.
Metoden minimerer de ustabile, piskende bevægelser, der normalt opstår i fiberdannelsen, og gør det muligt at "skrive" mønstre som linjer, grids eller QR-koder direkte på en overflade. Det giver stor kontrol over fiberens placering, tykkelse og struktur.
NFES anvendes især i områder, hvor præcision og mønsterdannelse er afgørende – fx i mikroelektronik, sensorer, smarte tekstiler og medicinsk udstyr som vævsscaffolds eller målrettet medicinlevering.