Af Astrid Helene Mortensen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Mens plastforurening fortsat skader miljøet, står virksomheder over for en stor udfordring: Hvordan skifter man til genanvendt plast, når vejen frem er uklar og fyldt med usikkerheder?

Dette er præcis den udfordring, som en gruppe forskere på Aalborg Universitet (AAU) tager hånd om. Gennem CYCLES-projektet graver de dybere end blot de tekniske aspekter af genanvendelse. De undersøger, hvordan organisationer håndterer de mange usikkerheder ved at adoptere cirkulære praksisser – og hvorfor alle disse usikkerheder nogle gange bliver store hindringer for overgangen. Deres mål er at forenkle denne overgang og hjælpe virksomheder med at genoverveje, hvordan de kan tilpasse sig udfordringerne ved en cirkulær økonomi på tværs af deres operationer. 

"Vi ønsker at flytte virksomheder væk fra silo-tænkning og lokal optimering og i stedet opfordre dem til at adoptere en mere samarbejdende, systemisk tilgang, der spænder over hele forsyningskæden. Ved at gøre dette kan virksomheder begynde at se det bredere billede og finde kreative løsninger, der er skræddersyet til deres specifikke udfordringer," forklarer Verena Stingl, lektor ved Institut for Materialer og Produktion og hovedforsker på CYCLES-projektet.

Nøglebarrierer: forsyningskæde, kvalitet og omkostninger
Tre faktorer skiller sig ud blandt de udfordringer, der er identificeret i CYCLES-projektet: En uforudsigelig plastforsyningskæde, variabel materialekvalitet og omkostningsovervejelser.

Plastforsyningskæden er kompleks på grund af det brede udvalg af polymerer – hver med sine egne egenskaber og genanvendelsesudfordringer – hvilket gør det vanskeligt konsekvent at skaffe genanvendte materialer. Derudover har genanvendt plast ofte variabel kvalitet, hvilket kan forstyrre produktionsprocesser. 

"Paradokset er, at genanvendt plast ofte er dyrere end nye materialer, hvilket reducerer incitamentet til at bruge det - medmindre kundekrav eller lovgivning presser på," siger Verena Stingl.

Hun understreger, at løsningen kræver innovation, hvor nye teknologier, ændrede roller i forsyningskæden og endda nye forretningsmodeller spiller en afgørende rolle

"En ændring i de økonomiske støtteordninger ville heller ikke skade," siger Verena.

Overgangen til genanvendt plast kræver betydelige ændringer i produktionssystemerne. Virksomheder må tilpasse sig de varierende egenskaber ved genanvendte materialer og overvinde usikkerheder i forsyningen. Verena og hendes team fandt, at traditionelle produktionsplanlægningsværktøjer ofte ikke er tilstrækkelige til at navigere i den cirkulære økonomis udfordringer. For at imødekomme disse kompleksiteter har virksomheder brug for et redesign, der gør dem i stand til at håndtere både materialets og forsyningskædens ekstra lag af kompleksitet.

Identificering af skjulte barrierer for at adoptere cirkulær plast
CYCLES begyndte med en simpel, men vigtig observation: Selvom der findes mange løsninger, forbliver adoptionen af cirkulære teknologier lav.

"Teknologien er der, men de er ofte isolerede løsninger. De er som en puslespilsbrik i en ret kompleks forandring," siger Verena Stingl.

Verena Stingl og hendes team indså hurtigt, at problemet strakte sig langt ud over teknologi - det var dybt forankret i menneskelig adfærd og beslutningsprocesser i organisationen. Denne erkendelse førte til en dybere undersøgelse af de barrierer, virksomheder står over for. 

Interessant nok tager CYCLES en tværfaglig tilgang og samarbejder med organisationspsykologer for at bygge bro mellem tekniske udfordringer og organisatoriske dynamikker. Gennem casestudier og interviews indsamler forskerteamet data for at identificere strategier, der kan hjælpe organisationer med at udvikle en cirkulær omstilling.

"Det handler ikke om forandringsledelse, det handler om at fremme systemisk innovation, hvor alle i virksomheden bidrager, i stedet for bare at sige 'det er ikke mit job'," siger Verena Stingl.