AAU logo

News show

Mads Bejlegaard vinder MADE Award 2019

Mads Bejlegaard vinder MADE Award 2019

Mads Bejlegaard fra Institut for Materialer og Produktion ved Aalborg Universitet har vundet førstepræmien i Otto Mønsteds Fonds MADE Award 2019.

Last modified: 24.05.2019

Mads har i MADE forsket i intelligente forsyningskæder, og i samarbejde med Sjørring Maskinfabrik og under vejledning af Brian Vejrum Wæhrens har han udviklet et avanceret, digitalt system, som kan håndtere kundespecifikke ordrer og derefter automatisk lave de nødvendige beregninger og tegninger til produktionen ved brug af en digital tvilling. 

Bo Stærmose, der er bestyrelsesformand for Otto Mønsteds Fond og medlem i den jury, der har bedømt indstillingerne til prisen, udtaler om Mads:

- Mads Bejlegaard har med sin forskning i samarbejde med Sjørring Maskinfabrik ikke alene demonstreret, at det kan lade sig gøre at lave et yderst fleksibelt konfigurationssystem hos en ordreproducerende SMV. Han har også vist, at det faktisk giver nogle markante omkostningsbesparelser og hurtigere fremstilling af kundespecifikke løsninger.

Førstepræmien, som Mads modtager, er et rejselegat på 100.000 kr., som skal bruges på en studierejse eller et forskningsophold i udlandet.

 

Læs mere om MADE Award 2019 her